Frisk, stabil, ung pige med gåpåmod søger job inden for plejesektoren
|
I forbindelse med min studieretning på gymnasiet har jeg opnået en viden og en stor interesse for sundhedsområdet, ikke mindst kroppens anatomi og fysiologi. Da jeg i 2021 ønsker at søge ind på medicinstudiet i Aalborg, vil det ligeledes være gavnligt for mig at opnå relevant erhvervserfaring inden for området, hvorfor et arbejde med ældrepleje vil supplere min studieansøgning. Jeg har ingen erfaring med ældrepleje, men gennem mine tidligere ansættelser hos
Sunset Boulevard, Frellsen Chokolade og IKEA har jeg opnået stor erfaring med service og relationen mellem mennesker samt kvaliteter som punktlighed, loyalitet, humor og samarbejde. Disse erfaringer i kombination med mit uddannelsesforløb og min store interesse for området gør mig i stand til at indgå i en hverdag med ældrepleje. Jeg er desuden vant til at arbejde i et travlt miljø med et stort kundeflow, hvor man skal bevare overblikket, men samtidig have et smil på læben. Desuden ser jeg mig selv som en omhyggelig og stabil pige, der altid møder til tiden og har styr på mine aftaler. Jeg har heller ingen problemer med at bevare smilet i stressede situationer og med en god sans for humor, er jeg god til at sprede god stemning omkring mig.