I årevis har jeg passet min fætter. Marie har autisme på niveau 3. Det betyder - på trods af at hun er 25 år gammel, opfører hun sig som en 5 årig. Jeg lærte, at det er vanskeligt at tage sig af nogen med et handicap eller en sygdom. Jeg var nødt til at hjælpe hende med at sætte tøj på, tage et brusebad, gå gåture. Det var svært. Men jeg husker tydeligvis glæden i Maries øjne, da vi spillede sammen. Det er så givende! At hjælpe nogen er rart. At hjælpe nogen, der virkelig har brug for det, får mig til at føle mig glad.