Lærerstuderende med deltidsjob i børnehave. Flair for dyr og børn
|
Christinna, 22 år, meget kreativ og læser på Læreruddannelsen i Silkeborg.
I min fritid synger og spiller jeg musik, og er ude at optræde til samtlige arrangementer såsom bryllupper, konfirmationer m.m. Jeg har i øvrigt 5 søskende, nogle over og under mig, så jeg har altid været omgivet med børn i alle aldre. Derudover er jeg vokset op i en hundekennel - mine forældre opdrættede Collier, Sheltier, Irsk Ulvehunde m.m., og min egen hund er bl.a. derfra. Min hund, Bella, er 12 år og har været hos mig siden hun var 8 uger gammel.
Når jeg ikke er i skole, arbejder jeg i Koustrupgård Børnehave i Lind, hvor jeg har været ansat i hvad der ligner snart et år.
Før det arbejdede jeg fuldtid på Kollerup Skole i Jelling, hvor jeg underviste i alle fag fra 0-6. klasse. Derudover var jeg også ansat i SFO’en som pædagogmedhjælper, hvor jeg efter et halvt år endte som SFO-ansvarlig grundet mangel på personale. Derudover er jeg frivillig hos Røde Kors Herning, hvor jeg månedligt har hyggesammenkomster med primært flygtningebørn, og er også frivillig leder i Børneklubben i Gludsted. Afslutningsvis har jeg været et år i Texas, USA som au pair for to drenge.