Omsorgsfuld ung fyr og kommende læge
|
Jeg er en ambitiøs og videbegærlig medicin (lægevidenskab) studerende på Aalborg Universitet på 21 år. Jeg afsluttede gymnasiet, STX, i 2015. Jeg kommer oprindeligt fra København, men på grund af studie, har jeg bosat mig i Aalborg.
Til dagligt læser jeg på Aalborg Universitet, hvor jeg bevæger mig i felter der drejer sig om anatomi, fysiologi, biokemi, embryologi, histologi, immunologi, endokrinologi og meget meget mere. Disse felter kommer til udtryk ved aktiviteter som laboratorieøvelser, forelæsninger, kliniske ophold, kliniske øvelser, case-baseret undervisning, seminarer og problembaseret læring.
Som person beskrives jeg som meget stabil, smilende, fleksibel og yderst detaljeorienteret. Jeg er typen der får energi af at ”være på”. Jeg elsker at kommunikere og arbejde med mennesker, på pædagogisk, lægefagligt og på et problembaseret plan.
I min fritid dyrker jeg styrketræning og er derfor i stand til at løfte meget, og samtidig er jeg også vant til at have adrenalinen på et højt niveau. Jeg er til at stole på, og jeg værdsætter sammenhold, respekt og et positivt flydende miljø.