Sygeplejestuderende søger arbejde i Holstebro og omegn
|
Jeg nyder at kunne være med til at gøre en forskel og gøre hverdagen bare lidt nemmere for andre familier.
Jeg er en frisk ung pige på 22 år med masser af energi, som jeg gerne vil dele ud af. Jeg er en pige, som altid er klar på leg, men kan når det er nødvendigt, også være omsorgsfuld og formå at arbejde i børnehøjde.
Jeg har altid været et kæmpe legebarn, så jeg har altid stået først i køen til at bygge hule, køre i rutsjebaner, lege og tumle. Jeg mener at jeg kan bruge mine erfaringer fra 5 års arbejde på to plejehjem, da jeg her lærte at påtage mig selv ansvar for et andet menneske og nye udfordringer. Jeg lærte her at omgås beboerne og deres pårørende på en respektfuld og anerkendende måde. Udover dette, har jeg været barnepige i en del år og hjulpet meget til med pasningen af mine mindre brødre, lige fra da de var spæd til de blev ældre. Jeg har derfor en bred viden omkring småbørn hjemmefra. Herudover har jeg også været instruktør i surfing for børn op til 13 år.
Til hverdag læser jeg til sygeplejerske i Holstebro, på 4. semester (færdiguddannet om cirka 1.5 år), hvilket jeg er så glad for. Mit mål er at blive sundhedsplejerske, så min erfaring/interesse i børn, lægger til grund i mine fremtidsønsker.