Ung, erfaren, frisk kvinde tilbyder lektiehjælp til folkeskoleelever.
|
Mit navn er Thereza, og jeg er en 19-årig smilende, disciplineret kvinde med et ønske om at lære fra mig. Med en brasiliansk mor har jeg et veludviklet sprogøre og kan en del portugisisk, fransk, tysk og spansk udover engelsk, jeg dagligt benytter mig af i min IB-uddannelse. Jeg går i 3.g på min gymnasielle uddannelse i Nyborg. Personligt er jeg især passioneret omkring læsning af skønlitteratur, historie, samfundsfag og matematik, og har været på en sproglig samt samfundsfaglig efterskole. Jeg er åben, videbegærlig og tålmodig grundet min lillebror med svær ADHD. Jeg har tidligere haft et fast arbejde som barnepige, fejedreng og tjener, men er nu flyttet til Odense og ønsker prøve kræfter med noget nyt. Jeg har erfaring med at være lektiehjælper på folkeskoleniveau. Jeg kan bidrage med min målbevidsthed, viden, mødepligtighed og ikke mindst mit overskud. Samtidigt elsker jeg generelt at lære, blive klogere og bedre.
Jeg tilbyder lektiehjælp i engelsk, matematik, fransk, tysk, samfundsfag, historie og fysik/kemi, som alle er fag, jeg har fået topkarakterer i. Min målgruppe er folkeskoleelever e.l i Odense. I/Du er mere end velkomne til at kontakte mig, hvis der er nogen spørgsmål.