Lektiehjælp i matematik, fysik og kemi (og dansk)
|
Jeg er en 24-årig studerende, som til daglig læser Nordisk sprog og litteratur (dansk) på 4. semester på Aarhus Universitet.
Jeg har tidligere læst fysik og nanoscience - ligeledes på Aarhus Universitet - i sammenlagt tre år, men læser for tiden 'nordisk' med henblik på at blive gymnasielærer i dansk og fysik og/eller kemi.
Jeg tilbyder undervisning, lektiehjælp og hjælp til eksamensforberedelse i fagene matematik, fysik, kemi og dansk fra folkeskoleniveau til A-niveau i gymnasiet. Tidligere har jeg været lektiehjælper for elever i fagene matematik og fysik i gymnasiet.
Jeg regner med, at vi skal mødes 1-5 timer pr. uge.
Den første gang er gratis. Her kan vi lære hinanden at kende, og du kan finde ud af, om jeg kan tilbyde, hvad du søger.
Generelt bryder jeg mig ikke om at være karakterfikseret. Der skal være plads til at løfte hovedet, når vi mødes - så skal jeg nok sørge for, at vi også kommer fagligt i mål.
Har dette vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte mig.
Mvh. August