Studerende der elsker at lære fra sig og være sammen med børn!
|
Jeg ansøger hermed stillingen som børnepasser. Jeg er bachelorstuderende på Københavns Universitet, og er således vant til at være selvstændig i mit arbejde, og ikke mindst indgå i produktivt samarbejde med mine medstuderende/kollegaer. Jeg besidder en stor portion gåpåmod, og elsker at lære, så jeg er ikke den der tøver med at tage en ny opgave på mig.
Jeg har god erfaring med mennesker, da jeg i mit sabbatår var lærervikar og pædagogmedhjælper, både i børnehave og SFO, i et halvt år. Desuden har jeg været frivillig gymnastiktræner for børn i 2-5-årsalderen i min idrætsforening i flere år. Endvidere er jeg i øjeblikket støtteperson for en 21-årig pige der går på Københavns Universitet, og jeg finder det meget givende, og det kan jeg mærke på hende er gensidigt. Jeg er studerende, og det betyder også at jeg er temmelig fleksibel mht. arbejdstider. Jeg har mulighed for at arbejde hver fredag hele dagen, samt halve dage resten af ugen, dvs. eftermiddage eller formiddage. Jeg ser frem til at høre fra dig, og håber på at kunne få lov til at uddybe ovenstående i en samtale. M.v.h. Cathrine Berendt Andersen.