Pædagogisk og faglig stærk lektiehjælper
|
Jeg har en del erfaring med lektiehjælp. Da jeg gik på gymnasiet, passede jeg en 12-åring dreng ugentligt og hjalp ham med hans lektier. Da jeg holdt sabbatår mellem gymnasiet og universitet boede jeg i Frankrig, hvor jeg var au pair hos en fransk familie og passede deres 9'årige pige. I Frankrig får børn mange lektier for, og derfor hjalp jeg pigen med lektier mindst en time dagligt. Dette kunne til tider være udfordrende, fordi jeg skulle hjælpe hende med bl.a. fransk historie, sprog og grammatik, som jeg af gode grunde ikke altid vidste mere om, end hun gjorde. På trods af dette formåede jeg at yde en god lektiehjælp, og hun klarede sig fremragende i skolen. Dette lykkedes, fordi jeg var god til at til at søge den viden jeg manglede, forberede mig grundigt og at være pædagogisk når jeg underviste hende.
Til daglig læser jeg samfundvidenskab og journalistik på Roskilde Universitet, og denne uddannelse giver mig en særlig ekspertise inden for samfundsfag og det danske sprog. Som nævnt ovenstående har jeg boet i Frankrig, og dette ophold har givet mig kompetencer til også at kunne undervise i fransk. Derudover kan jeg hjælpe yderligere hjælpe i engelsk og historie.