En pålidelig, ansvarsbevidst, arbejdsom, aktiv, nærværende, glad og positiv pige
|
Jeg har tidligere erfaring fra mit job ved Fitness DK, hvor jeg startede ud med at være ansat som servicemedarbejder, men med tiden blev jeg ansat som børnepasser, hvor det gjaldt pasning af alle aldre fra fem mdr. til 12 år. Der var stillet et lille rum til rådighed, og min opgave blev at sætte i gang kreative processer, der kunne aktivere alle børnene. Der var nogle morgener op til 15 børn, og netop derfor var det vigtigt at have et godt overblik.
Ud over mit job ved Fitness DK, så er jeg den ældste kusine i en stor fætter og kusine flok, og dette ansvar påtog jeg mig allerede som ung skolepige. Det har givet mig meget med i baggagen.
Jeg sætter pris på et job, hvor jeg er i kontakt med andre mennesker, fordi det skaber en hvis værdi i ens hverdag.