Skal din hund være min nye gåtursven denne sommer?
|
Jeg er 26 år gammel, har netop afsluttet min kandidat (pr. 15/7), og søger en lille/stor hund som gåmakker, når jeg går mine lange 5-10 km ture (som selvfølgelig godt kan blive kortere, hvis der er tale om en meget lille hund), fra slut juli og som udgangspunkt indtil slut september.
Jeg har altid gerne selv ville have en hund, men er i løbet af min barndom blevet spist af med diverse gnavere og en enkelt gammel kat, som jeg har knuselsket og passet godt på, men som aldrig rigtig har levet op til ønsket om en hund. Jeg var dog så heldig, at få lov at passe min rejseglade nabos sorte labrador i en årrække, hvorfor jeg har erfaring med mellemstore hunde.
Da jeg de seneste år har rejst meget, primært ml. DK og BE, har jeg ikke samvittighed til at anskaffe mig min egen hund, hvorfor jeg søger en hundeven, som jeg kan gå ture med og evt. fodre og passe denne sommer. Jeg er meget aktiv med løb og lange gåture, men elsker også at slappe af og nusse.