Kærlig, engageret og aktiv hundepasser med mange års erfaring og referencer - Nørrebro
|
Jeg hedder Emilia, er 27 og læser sprogpsykologi og arbejder som forskningsassistent - og så er jeg en KÆMPE hundeelsker. Jeg er vokset op med hunde og har derudover 3 års erfaring som hundepasser. Jeg har høje krav til trivsel og går altid minimum 3 ture om dagen (medmindre hunden ikke tåler det) og sørger for masser af opmærksomhed og aktivering. Derudover går jeg op i at opretholde de regler, hunden har derhjemme - jeg synes f.eks. det er hyggeligt at have hunden liggende i sofaen, men er møbler forbudt område hos dig, så efterleves det også her. Det samme gælder rutiner ift. mad/godbidder, gåture, etc. Medmindre andet aftales, har jeg selvfølgelig altid hunden i snor på gåture. Jeg går op i at pasning skal være trygt for BÅDE hund og ejer. Derfor tilbyder jeg altid en eller flere (gratis og uforpligtende) gåture/telefonopkald, hvor du kan lære mig at kende. Mit eneste krav er at hunden er rolig. Jeg sørger som sagt for fuld aktivering med gåture, nus og leg, men det er vigtigt at jeg så kan sidde og læse uden at hunden konstant søger opmærksomhed eller gør (jeg har dog altid en arm ledig til nus nu og da). Jeg bor på 4. sal uden elevator, så hunden skal kunne tåle trapper eller kunne bæres. Skriv endelig til mig og hør mere!