Pålidelig & kærlig dyreelsker med erfaring, tilbyder pasning
|
Næsten hele mit liv har jeg haft katte, og i flere perioder også hund.
Jeg har altid elsket dyr, og har været den første til at melde mig som dyrepasser af venner og families dyr når der har været behov for det. Jeg har også passet både hunde & katte for flere familier der har kontaktet mig gennem siden her.
Jeg har tidligere både passet i et par timer, gået lange ture med hunde, været forbi til fodringer og passet over længere tid.
Det har været hunde lige fra chihuahua til en kongepuddel, mellem 1-3 dyr ad gangen, og enten hos mig eller i dyrets eget hjem.
I dag har jeg desværre ikke selv dyr, så jeg må nøjes med at passe andres dyr.
Da jeg pt. er ved at opstarte eget firma, har jeg et meget åbent skema, med masser af tid og mulighed for at være der når det passer jer.
Jeg bor i lejlighed, men i nærheden af grønne områder, så hvis du ønsker din hund passet her, er der stor mulighed for masser af udetid i naturen.
Der er også god mulighed for at have en indekat boende, da der er fint med plads til at bevæge sig rundt på og udforske.
Uanset hvad, vil jeg altid sørge godt for din kat/hund (og elske den som var den min egen ;) )