Erfaren og empatisk hundemenneske
|
Jeg er en voksen kvinde der har haft hund stort set hele mit liv. Har netop sagt farvel til min dejlige labrador gennem tolv år, og ville elske at være noget for en ny firbenet ven. Jeg arbejder som lærer på en lokal privatskole, og har tre voksne børn der alle er fløjet fra reden. Jeg har derfor timer til rådighed hvor jeg kan hjælpe og aflaste jeres familie og samtidigt være en omsorgsperson for jeres hund. Jeg tilbyder gåture og almindeligt samvær og hygge med jeres hund (minimum to timer). Tilbyder også pasning med overnatning i mit eget hjem. Jeg bor i rækkehus med lille have i Hørsholm. Vi er omkranset af grønne områder og skov og bor i gåafstand til vandet, så der er rigelige muligheder for at snuse og få nye oplevelser for hunden. Kunne ovenstående have jeres interesse så kontakt mig endelig. Jeg ser frem til at høre fra Jer.
Vh
Pernille