Glad og smilende barnepige
|
Hej alle sammen.
Mit navn er Sarah, jeg er 22 år gammel og er bosat i Odense C. For ca. 6 måneder siden flyttede jeg tilbage til Danmark, efter at have boet i England i 2 år. I England arbejdede jeg som au pair for en engelsk familie, hvor jeg tog mig af hjemmet samt deres tre børn på henholdsvis 0 år, 2 år og 4 år. Jobbet som au pair indebar aflevering/afhentning af børnene, madlavning, badning, putning, jeg tog dem med til deres fritidsaktiviter mm. Inden jeg rejste til England, passede jeg også børn i flere år for forskellige familier, hvilket har givet mig mange års erfaring indenfor børnepasning. Jeg nyder at være omkring børn, og det ansvar der følger med. Jeg er god til at igangsætte aktiviteter, og elsker at deltage aktivt i børnelege.