Erfaren passer med flere års erfaring fra både privat og institionspasning
|
Mit navn er Pernille, og jeg er kandidatstuderende i biologi. Jeg har mange års erfaring med børnepasning fra en integreret institution på Frederiksberg, hvor jeg arbejdede fast i et år og siden som vikar. Derudover har jeg passet børn gennem Københavns Kommune og privat et halvt år i Berlin. Fra institutionsarbejdet har jeg erfaring med dialogisk læsning, relationsarbejde, rytmik, kreative projekter, skoleforberedelse, og lært hvordan en malet hånd altid kan indgå i kreationer uanfægtet årstid og højtid. Jeg har mange ture på bagen og har godt styr på legepladser, samt hvad der ellers er af tilbud til børn såsom biblioteket, gratis børnekoncerter, bondegårde, strande eller bare lokationen af den nærmeste gravko.
Selvom det kan være hektisk at arbejde i en københavnsk børneinstitution, så har jeg været glad for det, men som speciale-studerende passer de lange 8-16 vagter ikke så godt længere. Jeg har enkelte møder i løbet af ugen, men er ellers fleksibel med mine timer, inkl. tidlig morgen, aften og weekender.
Jeg håber nogen af jer kunne få lyst til at skrive, jeg synes i hvert fald det kunne være enormt hyggeligt at passe børn og opbygge en god og tryg relation.