En hjælpende hånd til en travl hver dag
|
Jeg er en dedikeret, omsorgsfuld og initiativrig pædagogmedhjælper, som søger at arbejde tæt med én familie.
Jeg har det sidste år arbejdet i både børnehave og vuggestue. Jeg er utrolig fascineret af pædagogik og jeg synes det møde der sker mellem barn og voksen er noget af det fineste. Jeg er god til at igangsætte aktiviteter, arbejde selvstændigt, lave kreative projekter med børn og holde hovedet koldt. Derudover, er jeg også skarp til praktiske opgaver. Jeg er klar på bleskift, lave mad, sørge for gode sovevaner, oprydning efter mad- og legepladsen. Jeg holder meget af at bruge tid udenfor med børn, så jeg vil sørge for at jeres barn får en god sammenhængende dag med fastlagte måltider og leg.
Tidligere arbejdsgivere har beskrevet mig som punktlig, omhyggelig og nærværende, og min tidligere chef gav mig ordene flittig, dynamisk og empatisk med på vejen.
Jeg håber virkelig at min beskrivelse kunne vække noget interesse, og I er naturligvis altid velkomne til at ringe eller spørge ind yderligere.
( Jeg er bosat i København K )