Kærlig, omsorgsfuld og udadvendt kvinde på 28 år.
|
Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper og lærervikar i omkring 3 år, og har derfor et bredt kendskab til arbejdet med børn.
Når man har med børn at gøre, anser jeg værdierne tryghed, rummelighed og anerkendelse for meget vigtige. Disse værdier er nemlig essentielle, når et barn skal blomstre og udvikle sig.
Som vikar varetog jeg undervisning på samtlige klassetrin. Ydermere var jeg over en periode på 2 år, ansat i længerevarende vikariater. Disse vikariater har givet mig en masse erfaringer, og et indblik i hvordan det er at have et ansvar for en klasses trivsel og læring. I SFO’en lavede jeg mange aktiviteter med børnene, både kreative og fysiske. Det gode fællesskab der var kollegaer i mellem gjorde det muligt for mig at skabe nye og sjove aktiviteter, samt at have indflydelse på hverdagen.