Sød og omsorgsfuld babysitter/barnepige
|
Jeg er en sød, rolig, imødekommende og omsorgsfuld pige på 18 år (snart 19). Jeg går i 3.g på Frederiksborg gymnasium i Hillerød.
Jeg bor i Hillerød øst, ved sygehuset, sammen med min mor og min lille hund. I min fritid er jeg meget aktiv, og holder af alle slags sport. Ellers læser jeg en del, og bruger tid på at lære nye ting. Jeg træner en del fitness, og ellers løber jeg en del og cykler mountainbike. Jeg elsker dyr, og bruger derfor også meget tid med min hund.
Jeg elsker børn, og er rigtig god til dem. Jeg er meget tålmodig og nede på jorden, er fantasifuld og kreativ, og er god til at finde på aktiviteter og lege med børnene. Og jeg er god til at trøste, hvis de skulle være kede af det. Jeg er desuden god i hjemmet, og kan lave mad, bage, gøre rent osv.
Jeg har meget erfaring, og har passet mange børn i alle aldre gennem tiden- især for familie og venner, og jeg holder meget af det.
Jeg er meget fleksibel, og kan passe når jeg har fri fra skole i hverdagene (ca. kl 14) og hverdagsaftener. Desuden kan jeg også passe hele dagen i weekenden.