Jeg er en 21-årig pige, som er bosat på Vesterbro og læser psykologi på KU.
|
Hej! Kort om mig, så er jeg som person udadvendt, smilende, nede på jorden, kærlig, ordentlig og ansvarsfuld. Jeg har altid været fysisk aktiv og spillet en masse håndbold, men nu bliver det blot til en løbetur hist og her. Jeg er født og opvokset i en lille by tæt på Helsingør ved skov og vand med mine forældre, min lillesøster og min hund.
Jeg har cirka to års erfaring med pasning af børn. Efter færdiggørelse af gymnasiet brugte jeg nemlig bl.a. mine to sabbatår på at arbejde fast i en SFO og som vikar i den tilknyttede børnehave og skole. Ved siden af passede jeg i perioder nogle af børnene (tre søskende i alderen 6-10) fra SFO'en privat, hvor jeg kørte dem hjem og vi hyggede med at tegne, lege, spise eftermiddagsmad, lave lektier eller lignende. Jeg fandt enorm stor glæde ved at arbejde med børn i min hverdag og knyttede et helt særligt bånd til dem, og kan ikke lade vær med stadig at kigge forbi engang imellem. Det lærte mig ekstremt meget om børn og om, hvor givende samværet med dem er og var medvirkende til, at jeg valgte at læse psykologi. Nu ønsker jeg brændende at finde noget, hvor jeg kan kombinere min nye studietilværelse i København med noget børnepasning af en slags.