Rolig, kærlig og nærværende børnepasser (ufaglært)
|
Jeg er en ung pige på 21 år, som, grundet en stor søskendeflok og mange yngre børn i familien, altid har næret omsorg for børn i alle aldre. Derudover har jeg haft flere private børnepasningsjobs, der inkluderede alt fra hentning i institution og lektiehjælp, til pasning i mange timer med madlavning og putning. Jeg er altid kærlig og meget lyttende omkring børn og forstår hurtigt deres behov i forskellige situationer. Jeg elsker at komme ind i børnenes eventyrlige univers og kan næsten med garanti sige, at jeres børn vil føle sig tryg i mit selskab.
Slutteligt er jeg samtidig stor dyreelsker, så det vil aldrig være en forhindring, hvis i også har dyr i hjemmet.
I er altid velkomne til at kontakte mig.