Babysitter, (Deltid) - 2610 Rødovre
|
Jeg er 18 år og jeg kommer fra Rødovre.
Da jeg søger ind på den pædagogiske assistentuddannelse til næste sommer og vil godt have noget mere arbejdserfaring, inden jeg starter på skolen. Jeg har ikke de største arbejdserfaringer inde for børnepasning endnu, jeg har været i en børnehave/vuggestue nogen gange.
Jeg har tidligere arbejdet som piccoline, freelance fotograf på den lokale avis og som kasseassistent i Føtex. Det har gjort mig til en ansvarlig pige, der passer sit arbejde. Kommer altid til tiden og med meget få sygedage. At jeg har arbejdet som freelance fotograf har gjort mig meget fleksibel, da opgaverne kunne komme når som helst. Det betød også, at jeg skulle være meget selvstændig. Jeg har et ansvar, som jeg overholder. At jeg har arbejdet i Føtex har gjort, at jeg er vant til, at arbejde i travle omgivelser og god til, at holde hoved koldt i pressede situationer og stadig have overblikket.
I min fritid går jeg til ridning, som jeg har gjort siden jeg var seks år, samt har tidligere spillet fodbold. Jeg er en aktiv person, som elsker at være ude i naturen. Udover at gå til ridning, er min anden store interesse fotografi. Jeg er derfor også en meget kreativ person.
Jeg er en fornuftig, smilende og kærlig pige.