Erfaren og nærværende børnepasser søger sød familie:)
|
Jeg hedder Carla, er 22 år og startede i sommer på sociologi på KU.
De sidste tre år har jeg arbejdet i institution i København, som jeg har været utrolig glad for. Jeg har tidligere passet børn i alle aldre, og har meget erfaring med privat børnepasning. Min blandede erfaring gør, at jeg kender til sjov og ballade, de gode lege og sange, men også de mindre sjove situationer med fx konflikthåndtering. Jeg ville elske at gå på tur, tegne eller danse med jeres barn alt efter hvad de har lyst til og brug for. Som børnepasser vil jeg gøre mit bedste for at skabe en nærværende relation til jeres barn (børn) og indgå i et trygt samarbejde med jer.
Jeg selv er en glad pige med ben i næsen, og jeg elsker at blive udfordret. Jeg bruger meget tid udenfor, dyrker sport og elsker at stå i et køkken eller danse til en koncert.
Jeg håber på at finde en familie som har brug for regelmæssig børnepasning da jeg ønsker at bygge en tryg og rar relation op og gerne ser mig selv indgå i et længere samarbejde med jer som familie. Jeg ville kunne arbejde eftermiddage og aftner i hverdagen samt i weekenden.
Hvis I forestiller jer, at jeg kunne være et match, mødes jeg meget gerne til en uddybende samtale!
Kærlig Hilsen Carla